 |  | |
| Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) 2.ægteskab med Anna Henriette Elisabeth Schow (1781-1859). Det er Peter Johansen som er gundlæggeren af den Gunderslevholmske Gren af slægten de Neergaard. Mere om ham findes under Historie. | Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) 2nd marriage with Anna Henriette Elisabeth Schow (1781-1859). It is Peter Johansen who is the founder of the Gunderslevholm branch of the genus de Neergaard. More about him can be found under History. |
Derefter Peter Johansen's børn af andet ægteskab:
| Then Peter Johansen's children of second marriage:
| |
| 1. Elisabeth Vilhelmine Jacobine (1814-1889) | 1. Elisabeth Vilhelmine Jacobine (1814-1889) | |
Det ældste barn og eneste datter, der nåede voksenalderen, fik sin fars første hustrus navn, Elisabeth Vilhelmine Jacobine. i 1834 kom der en ung teologisk kandidat til Gunderslevholm som huslærer, Gotfred Emil Götzsche (1809-72), der formentlig har skullet undervise den sidste, meget sent fødte dreng, Victor Amadeus (1825-86). I 1835 giftede Götzsche med husets datter og blev præst samme år ved de nærliggende Fensmark og Rislev kirker indtil sin død. I dette ægteskab blev 9 børn, hvoraf én er os bekendt, idet Hans Otto Grum Götzsche, født i 1845, endte med at blive forstinspektør på Gisselfeldt Kloster fra 1888. | The eldest child and only daughter who reached adulthood was named after his father's first wife, Elisabeth Vilhelmine Jacobine. in 1834 a young theological candidate came to Gunderslevholm as a home teacher, Gotfred Emil Götzsche (1809-72), who probably had to teach the last, very late born boy, Victor Amadeus (1825-86). In 1835 Götzsche married the daughter of the house and became a priest the same year at the nearby Fensmark and Rislev churches until his death. In this marriage, 9 children, one of whom is known to us, as Hans Otto Grum Götzsche, born in 1845, ended up becoming forester at Gisselfeldt Monastery from 1888. | |
| 2. Peter Christopher (1816-1870) til Aunsbjerg | 2. Peter Christopher (1816-1870) to Aunsbjerg | |
Han blev som kun 22-årig ejer af Julianeholm i Østjylland, men i 1853 solgte han denne og købte Aunsbjerg, lige nord for Kjellerup. Aunsbjerg er en dejlig herregård pà knap 800 tdr. land, beliggende mellem Silkeborg og Viborg, på den jyske hejderyg. Det er god, noget stiv jord i et koldt klima og på grænsen til heden ved Thorning, hvor jo Sten Stensen Blicher havde boet. Langt op i tiden fandtes endnu i det sydvestlige hjørne af marken en stump hede på ca. 20 tdr. land. Gården med den meget gamle hovedbygning ligger skønt omgivet af bøgeskov på de tre sider og åbent på den sidste mod syd udover markerne. Det hed sig at Peter Christopher ønskede at skabe en bøgeskov, ligesom på Gunderslevholm, hvor han blev født. Der fødtes i alt 10 børn, de første 6 på Julianeholm, de 4 på Aunsbjerg. Moderen var født Ida Laussen (1823-1907), ritmesterdatter, og da hun tidligt blev enke, sad hun tilbage, stadig med nogle af børnene hjemme og en anstrengt økonomi. I 1880' ere og langt ind i 1890'erne var landbruget i krise indtil omstillingen til forædlede produkter var gennemført. Det har ikke været nemt på Aunsbjerg. | He became at young as 22-year-old owner of Julianeholm in East Jutland, but in 1853 he sold this and bought Aunsbjerg, just north of Kjellerup. Aunsbjerg is a lovely manor house on almost 800 acres of land, located between Silkeborg and Viborg, on the Jutland heathland. It is good, somewhat stiff soil in a cold climate and on the border of the heath at Thorning, where Sten Stensen Blicher had lived. Far back in time there was still in the southwest corner of the field a blunt heath of approx. 20 tdr. Land. The farm with the very old main building is beautifully surrounded by beech forest on the three sides and open on the last to the south beyond the fields. It was said that Peter Christopher wanted to create a beech forest, just like on Gunderslevholm, where he was born. A total of 10 children were born, the first 6 on Julianeholm, the 4 on Aunsbjerg. The mother was born Ida Laussen (1823-1907), rhythm master's daughter, and when she became a widow early, she sat back, still with some of the children at home and a strained economy. In the 1880s and well into the 1890s, agriculture was in crisis until the conversion to processed products was completed. It has not been easy at Aunsbjerg. | |
 |  |